Hver eneste måned er der tusindvis af danskere, der betaler for mobil- eller internetabonnementer, som de ikke er fuldt ud tilfredse med. Og på trods af det, får de ikke skiftet til en ny udbyder.
Hvis du er en af dem, der oplever problemer med enten dit mobilabonnement eller dit bredbånd, kan det være smart at gøre noget ved det, så du ikke betaler for noget, du ikke får.
Hvordan er dækningen på din mobil?
Først og fremmest kan du jo starte ud med din mobil. Hvis du eksempelvis har Oister, og du oplever problemer med dit signal, kan du tjekke denne Oister dækning for at se, hvordan det burde være i dit område.
Er signalet dårligt, selvom det ikke burde være det, kan du overveje at skifte over til en anden udbyder på et andet netværk, som måske kan tilbyde dig bedre dækning i lige netop det område, hvor du bor. Det er ikke svært at skifte udbyder inden for mobilabonnementer, og ofte klarer de selv flytningen for dig, så du ikke skal gøre noget.
Kan du få bedre internet til en billigere pris?
Det kan også være, du er en af de mange danskere, der betaler alt for meget for dit internet, i forhold til hvad du kan få andre steder.
Hvis du betaler 299 kroner om måneden for 30 mbit/s, kan det jo være en idé at skifte over til et andet sted, hvor du måske kan få 100 mbit/s for samme pris eller måske endda en lavere pris.
Det er et marked, hvor der hele tiden kommer nye udbydere, så hvis det er længe siden, du har oprettet dit bredbåndsabonnement, er det måske en idé at tjekke op på, hvad du kan få i dag.
Mange danskere får ikke hvad de betaler for
Måske står du også i en situation, hvor du betaler for 30 mbit/s, men kun får leveret 15 mbit/s. Så er det også et faresignal, du bør lægge mærke til. Ved du ikke, hvor meget du får leveret, kan du altid gå ind og lave en hastighedstest.
Ved at lave en sådan test, kan du se, om du får den hastighed på dit net, som du betaler for. Hvis du ikke gør det, kan du tage kontakt til din udbyde, eller i sidste ende bare skifte til en anden udbyder.
Du kan altid skifte udbyder
Husk at du, med mindre du er i en bindingsperiode, altid kan skifte til en anden udbyder. Både inden for telefoni og internet.
Inden for telefoni skal du bare oprette dig som kunde hos et nyt selskab, og så klarer de alt det praktiske for dig med at opsige dig som kunde hos dit gamle selskab, sender dig et nyt SIM-kort og alt det andet, der skal til, før du kan gå i gang med at bruge dit nye abonnement.
Mange danskere vil kunne spare penge på at skifte til et nyt abonnement hos en ny udbyder. Men det er desværre de færreste, der rent faktisk får taget sig sammen til det, også selvom det kan være en forskel på hundredvis, hvis ikke tusinder af kroner om året.
Så tjek op på det, hvis du værner om dine penge, og hvis du gerne vil have dem til at række så langt som muligt.